Store Merløse har sin egen skov. Skoven ligger ved siden af idrætspladsen og over for stationen.
Byskoven er en lille hyggelig skov som man kan gå gennem på 10 min. I skoven ligger også hundeskoven.
Åmose Å
Åen strækker sig gennem den nordlige del af byen og er et hyggeligt lille rekreativt område hvor man kan opleve naturen helt tæt på. Området bliver flittigt benyttet af byens borgere.
Åen er ikke reguleret, så den snor sig frit gennem landskabet.
Udover det normale fugleliv er der observeret 3 røde glenter, som er en sjælden rovfugl i Danmark. Derudover kommer storken også forbi på markerne ved siden af åen.