Store Merløse er en stationsby i den østligste del af Nordvestsjælland med 1.210 indbyggere (2019), beliggende i Store Tåstrup Sogn.
Byen ligger i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland.
Store Merløse er en stationsby i den østligste del af Nordvestsjælland med 1.210 indbyggere (2019), beliggende i Store Tåstrup Sogn.
Byen ligger i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland.
Byen har en velfungerende nyrenoveret skole, SFO, vuggestue, børnehave, kommunal-/ privat dagpleje, dagligvarebutikker og erhvervsliv, samt et væld af aktiviteter i byen sammen med søde mennesker. Og der er masser af udfoldelse for børnefamilien f.eks. gadefodboldturneringer, sportsforeninger, idrætshal, multibane, spejder og natur- og friluftsliv.
Byen ligger i et skønt område tæt på skove og med 12 km til motorvej direkte til København og Odense, og 12 km til motorvej København – Kalundborg. Der er busforbindelse til Ringsted, Holbæk og Hvalsø samt togbane til Tølløse/Slagelse med halvtimesdrift i myldretiden, og ellers timedrift på ruten.
Store Merløse hører til under Midt- og Vestsjællands Politi.
Byen ligger meget lavt på statistikken over kriminalitet, og det er der en grund til.
En sektor inden for forebyggelse administreret af Holbæk Lokalpoliti, en Tryghedsambassadør samt en Facebookside ”Store Merløse i tryghed” samarbejder om at holde kriminaliteten nede på det lave niveau, med hjælp fra alle borgerne naturligvis.
Byens borgere har en rigtig god ”Nabohjælp” kørende og er altid opmærksomme på ting, der ikke er som de plejer.